Trump vandt. Kan han også vinde Grønland? Hans tidligere rådgiver har en drejebog klar
november 19, 2024 • Af Martin BreumKøbstilbuddet kommer næppe igen i rå form, men den næste præsident Trump og hans rådgivere, der nu indtager Det Hvide Hus og resten af den amerikanske centraladministration, vil stadig have et påtrængende ønske om at sikre USA’s dybe interesser i Grønland. Ruslands oprustning i Arktis fortsætter og truer USA. Kinas indmarch i Arktis accellererer, og Grønland er stadig en del af Nordamerika – og USA er stadig fokuseret på Grønlands mineraler.
For at undersøge, hvordan interessen vil komme til udtryk under republikansk styre, talte jeg dagen før præsidentvalget i USA med en af de Trump-rådgivere, der ved en hel del om Grønland, og som med stor sandsynlighed nu igen bliver en del af Trumps magtcenter i Washington.
Alexander Gray var stabschef i Trumps nationale sikkerhedsråd i Trumps første tid som præsident.
Alexander Gray var stabschef i Trumps nationale sikkerhedsråd i Det Hvide Hus frem til 2021. I dag driver han et rådgivningsfirma i delstaten Oklahoma sammen med Robert O’Brian, der er tidligere national sikkerhedsrådgiver for Donald Trump. Gray er også tilknyttet den konservative tænketank American Foreign Policy Council og varm fortaler for Trumps udenrigspolitik.
Gray foreslår, at USA straks under den ny præsident Trump indleder forhandlinger med Grønland om såkaldt free association, en slags union, som USA i dag har med blandt andet Marshalløerne i Stillehavet. Det vil i givet fald afløse Grønlands tilhørsforhold til Danmark.
Drejebog for en ny union
Alexander Grays samlede vision kan sammenfattes som følger:
Den nyvalgte præsident og hans administration bør hurtigst muligt indlede forhandlinger med Grønlands politiske ledelse om free association mellem Grønland og USA, som skal træde i kraft i det øjeblik, Grønland løsriver sig fra Danmark. USA og Danmark er nødt til at begynde at tænke over, hvordan man bedst beskytter Natos strategiske interesser i Nordatlanten, når Grønland bliver uafhængigt.
Forhandlingerne vil kræve tid og bør derfor sættes i gang nu. Danmark skal holdes orienteret og inddrages under hele forhandlingsforløbet.
USA bør tilbyde Grønland en ordning, hvor USA hvert år overfører så store summer til Nuuk, at borgerne i det uafhængige Grønland kan være sikre på at møde et velfinansieret uddannelsessystem og sundhedssystem, drevet af Grønland selv uden indblanding. Overførslerne vil afløse bloktilskuddet fra Danmark.
Samtidig skal aftalen om free association indebære, at det amerikanske forsvar til enhver tid sikrer Grønlands suverænitet, farvande, luftrum, grænser og territorium til gavn for hele Nordatlanten og Arktis.
“Jeg taler ikke på vegne af Trumps kampagne eller hans administration. Men jeg tror, at en hel del af dem, der arbejdede i hans første administration, vil vende tilbage og dele mit synspunkt. Hvad enten vi taler free association eller ej, så må Nordatlanten med Grønland som et centralt element være en vigtig prioritet for Trumps sikkerhedspolitik,” siger Gray til mig over telefonen fra Oklahoma.
Forbindelsen til Danmark
Han refererer til de seneste års officielle meldinger fra Naalakkersuisut, det grønlandske landsstyre, og især Grønlands første udenrigs-, sikkerheds-, og forsvarspolitiske strategi fra april i år, hvor “retten til selvbestemmelse og en målsætning om selvstændighed” er fremhævet. Samme passus citerede Gray og to medskribenter i oktober i en kronik på nyhedsmediet The National Interest. Her beskriver de nøje, hvordan Grønland i årtier gradvist har øget sin selvstændighed, meldt sig ud af EU og sikret sig stadig større udenrigspolitisk autonomi — alt imens Nuuk gentager sit mål om suverænitet og uafhængighed.
“Vi er nødt til at stole på, sådan som København også gør, at det er den vej, de ønsker at gå. Og det siger jeg i fuld respekt for, at Grønland er en del af det danske kongerige og for den dybe historiske forbindelse til Danmark. Men hvis deres ultimative mål er total suverænitet og uafhængighed, er USA og Danmark nødt til at begynde at tænke over, hvordan man bedst beskytter Natos strategiske interesser i Nordatlanten, når Grønland bliver uafhængigt. En aftale om free association (med USA, red.) vil efter min mening løse mange af de problemer,” siger Gray.
“De har haft en forbindelse med kongeriget Danmark i århundreder. Hvis de ønsker at afbryde den forbindelse – og det har jeg ikke nogen holdning til – så mener jeg, at de bør tænke over, hvordan de bedst sikrer den nye uafhængighed på en måde som beskytter deres måde at leve på og deres muligheder for udvikling og sikkerhed. Jeg mener, at en aftale om free association er den bedste måde at gøre det på,” siger han.
Købstanken er væk
Alexander Gray har fulgt forholdet mellem Grønland og USA i en årrække. Det var netop i det nationale sikkerhedsråd, at en mindre gruppe af fagfolk i 2019 blev sat til at kortlægge mulighederne for at knytte Grønland fastere til USA. Rygtet slap ud, og Donald Trump formulerede sit berømte forslag om et opkøb som ”en stor ejendomshandel”.
Tanken om et opkøb var dog efter alt at dømme et forstyrrende udtryk for et dybere ønske i Trumps sikkerhedsråd. Her arbejdede man på en mere kompleks, langsigtet sikring af USA’s nationale interesser i Grønland. En kongstanke, der ifølge Gray med stor sikkerhed også vil optage den ny Trump-administration. Det handler om Ruslands oprustning i Arktis og Nordatlanten, Kinas arktiske ambitioner og udsigterne til kinesiske investeringer i Grønland, som skabte alvorlig bekymring allerede under Trumps første tid i Det Hvide Hus.
I sikkerhedsrådet havde Alexander Gray en overgang titel af director for Oceania and Indo-Pacific Security, og hans indsigt i Kinas ageren i Asien spiller en betydelig rolle for hans analyse.
“Vi fulgte rigtig godt med, da Kinas økonomiske interesse i Grønland voksede, fordi vi kender mønsteret. Først ser vi Kinas økonomiske interesser, så følger det politiske pres og potentielt også et militært pres. Vi var virkelig bekymrede for, hvad Kinas engagement kunne betyde i Grønland på længere sigt,” siger han.
“USA er optaget af sikkerheden i Nordatlanten og i takt med, at Rusland og Kina er blevet mere aggressive også i den region, er det blevet indlysende for Washington, at vi må have en strategi, der sikrer vores evne til at holde Nordatlanten fri og åben og sikker enten gennem Nato, bilaterale relationer som eksempelvis free association-aftaler eller med andre mekanismer,” siger han.
USA’s behov for de strategiske mineraler, som Grønland er rigt på, spiller også en rolle:
“Du kan ikke adskille det faktum, at Greenland i tillæg til sin strategiske beliggenhed har en række forekomster af vigtige mineraler. Der vil være øget fokus på de kritiske mineraler fremover, fordi verdens udvikling har gjort dem så afgørende for vores økonomiske og nationale sikkerhed,” siger han.
Inspiration fra Stillehavet
Som ansvarlig for Oceanien i Trumps sikkerhedsråd fik Gray erfaring med aftalerne om free association mellem USA og Marshalløerne, Mikronesien og Palau, der alle er uafhængige, suveræne østater i Stillehavet.
USA har i forvejen indgået aftaler om free association med de tre østater Marshalløerne, Palau og Mikroensien i Stillehavet – her under flag og med Trumps tidl. udenrigsminister Mike Pompeo i august 2019
Aftalerne har givet USA mulighed for bastant militær tilstedeværelse og for at udstationere tropper og materiel på øerne i stil med de muligheder, USA har på Pituffik Space Base, tidligere Thulebasen, i Grønland. Samtidig har aftalerne i Grays optik sikret de tre Stillehavs-nationer en række fordele.
“Aftalerne om free association respekterer suveræniteten. De involverede lande kan frit føre deres egen udenrigspolitik, de er suveræne stater og har deres egne repræsentationer i udlandet. De stemmer med egen stemme i FN, også til tider på måder, som USA ikke er enige i. Aftalerne sikrer forsvar og sikkerhed for suveræniteten, fordi de tillader USA at beskytte landenes farvande, luftrum og territorium mod potentielle modstandere. De kan forbyde deres potentielle modstandere adgang til deres farvande, luftrum og territorium. Det er en kæmpe fordel for sikkerheden i hele regionen,” siger han.
De tre ø-riger modtager ifølge Gray desuden “meget generøs” økonomisk bistand fra USA til uddannelse, infrastruktur, pensioner og sundhed. Grønland vil oven i nyde godt af bedre adgang til det amerikanske marked og USA’s handelsaftaler til tredjelande, mener han.
Velkendt model
Tanken om free association er velkendt i Nuuk. Grønland huser i dag cirka 58.000 mennesker. Det er ikke så langt fra de 100.000, der bor i Mikronesien, de 42.000 på Marshalløerne eller de 22.000 på Palau, og Grønlands politikere har selv hentet inspiration i Stillehavet.Allerede i 2006 blev Mininnguaq Kleist, der i dag er leder af Grønlands Udenrigsdepartement, sendt til Cookøerne i Stillehavet, som i 1965 indgik en aftale om free association med New Zealand, for at hente inspiration. Tanken om free association har siden været en fast komponent i de grønlandske diskussioner om fremtiden.
Grays tanker om Grønlands økonomi kan også genkendes fra det politiske værksted i Nuuk: “Øens rige fiskeforekomster vil finde et velforberedt marked lige om hjørnet (i USA, red.) og tiltrække større investeringer til forarbejdning af fisk på øen. Desuden vil det udløse investeringer til ansvarlig udnyttelse af Grønlands betydelige depoter af mineraler,” skrev Gray og hans medforfattere i The National Interest med sikker adresse til to centrale dagsordner i Nuuk.
Andre analytikere har længe kritiseret Stillehavs-nationernes ordninger med free association. Forskere fra Dansk Institut for Internationale Studier har i de seneste år peget på en række udfordringer, Grønland risikerer at løbe ind i, hvis Nuuk vil indgå aftale om free association med Danmark, USA eller en anden større nation. Det gælder blandt andet spørgsmålet om økonomien og om retten til statsborgerskab, til at søge arbejde i partnerlandet og til sociale ydelser, sundhedsydelser og meget andet.
Denne artikel optrådte først gang 7. november 2024 på Altinget.dk
