Martin Breum

Udenrigsminister Martin Lidegaards problem med Thule-basen vokser i disse dage – men måske kan han hente hjælp i den større, arktiske logik.

Sagen tog en bemærkelsesværdigt drejning, da et flertal i Folketinget fredag i sidste uge opfordrede regeringen til at sikre, at Grønland igen får maksimalt udbytte af Thulebasen. Problemet er akut: Som Informations læsere vil vide, frygter Grønland at miste mere end 100 mill. kroner i årlige indtægter, fordi US Air Force har valgt et amerikansk firma til at servicere Thule-basen i stedet for Greenland Contractors, der har haft opgaven i flere årtier.

Regeringens sidder – som tidligere regeringer siden 2. verdenskrig – i en stram klemme. Danmark skal på den ene side håndtere nye amerikanske ønsker til brugen af Thule-basen og på den anden grønlændernes altid ulmende følelse af, at de ikke får et rimeligt udbytte af Danmarks og USA’s samarbejde om Thule Air Base.

Regeringen ved, at USA i sidste ende vil gøre med basen præcis, hvad det amerikanske forsvar finder nødvendigt, og samtidig har den nu indset, at de grønlandske politikere ikke vil sidde det mulige tab af store indtægter overhørige; 100 mill. er en uhyre sum i Grønland. Thulebasen hører fortsat til de fire-fem vigtigste radar- og satellitanlæg i det amerikanske forsvar, og den bliver stadig vigtigere. Samtidig understreger de historiske aftaler mellem USA, Danmark og Grønland, seneste den såkaldte Igaliku-aftale fra 2004, at Grønland skal have størst mulig gavn af basen.

Opgaven med at servicere Thule Air Base har i fem årtier ligget hos Greenland Contractors – ejet af hhv. det grønlandske selvstyre og entreprenørkoncernen MT Højgaard. Greenland Contractors har leveret alt ikke-militært mandskab til basen, biler, entreprenørudstyr, reservedele, byggematerialer osv. Det har skaffet store skatteindtægter til den grønlandske landskasse; flere hundrede grønlændere har haft job på Thulebasen. Greenland Contractors m.fl. har klaget over tilbudsproceduren; der ventes afgørelse fra et amerikansk klagenævn sidst i februar, men det er ikke sikkert, at afgørelsen falder ud til Grønlands fordel. I øvrigt er problemet ikke af juridisk art, men politisk.

Ved afstemningen i Folketinget fredag stemte Socialdemokraterne og de radikale sammen med resten af Folketinget (minus Dansk Folkeparti). Regeringen fik en klar opfordring: Sørg for at USA får US Air Force til at skifte mening, sådan at servicering af Thule Air Base tilfalder et selskab i det danske kongerige, og Grønland får sit. Udenrigsminister Lidegaards embedsmænd havde forhåndsgodkendt den tekst, Folketinget stemte om, og regeringen kan nu bruge Folketingets pres i begge retninger: Afstemningen har givet grønlænderne fornyet tro på, at Danmark arbejder seriøst på sagen, og det klare flertal i Folketinget vil hjælpe med at illustrere for USA, at sagen næppe går væk af sig selv. En løsning må findes.

 

Admiral Papp

 

Grønland, Danmark, og de involverede virksomheder skændes nu om selskabsjura og om, hvorvidt de danske diplomater har sovet i timen – men måske kan Martin Lidegaard finde håb i en anden dynamik.

Amerikanere overtager til april formandskabet for Arktisk Råd. Det betyder, at amerikanske diplomater og politikere i disse måneder forsøger at bane vej for fornyet amerikansk indflydelse i det arktiske samarbejde. USA har i en årrække været en lidt inaktiv spiller i den arktiske kreds af nationer, hvor Rusland til gengæld har vundet stor indflydelse, og USA synes at have taget formandsskabet i Arktisk Råd til sig. Præsident Obama har udpeget en US Special Representative for the Arctic. Obama har netop udstedt dekret om, at den amerikanske indsats i Arktisk fremover skal koordineres mere aktivt  (se http://barentsobserver.com/en/arctic/2015/01/obama-issues-executive-order-better-coordinate-arctic-28-01) , og den amerikanske flåde, den amerikanske kystsvagt, State Department, tænketanke og miljøorganisationer har fattet håb om en ny start i USA’s arktiske engagement – og de ved alle, at USA ikke kommer langt i Arktis Råd uden et lydefrit samarbejde med de oprindelige folk i Arktis.

Da den nye US Special Representative, admiral Robert J. Papp, gæstede København i sidste uge, var hans eneste offentlige optræden da også henlagt til netop det Det grønlandske Hus i Løvstræde. Her mødtes han med bl.a. Grønlands nye udenrigsminister Vittus Qujaukitsoq og lyttede til lederen af den grønlandske opposition, Sara Olsvig. Det sidste USA har brug for i Arktis netop nu er en højt profileret konflikt med hele det grønlandske folk. Samarbejdet mellem de arktiske regeringer og de arktiske folkeslag er et næsten helligt element i Arktisk Råd. Der træffes ingen beslutninger i rådet uden de arktiske folkeslags accept, og Grønland har hele to indgange: Som fast del af Kongeriget Danmarks forhandlingshold og som en del af ICC, Inuit Circumpolar Council, inuitsamfundenes fælles organ. Thulebasen er ikke formelt et emne for Arktisk Råd, men under sine møder i København blev admiral Papp alligevel oplyst om Thule-konflikten. Han har givetvis lugtet lunten: Hvis USA fremstår som døv og blind over for grønlændernes ønsker om blot at få lov at være viceværter på basen i deres eget land, kan de næste to års amerikanske formandsskab for Arktisk Råd blive unødvendigt sure. Papp’s folk vil genkalde sig, hvordan den forrige grønlandske regering under Aleqa Hammond helt uventet boykottede Arktisk Råd og et topmøde i maj 2014, selvom både USA’s og Ruslands udenrigsminister deltog – alene fordi Aleqa Hammond frygtede, at Grønlands indflydelse i rådet var ved at blive udvandet.

Den nye regering i Grønland er mere pragmatisk, men følelsen af, at USA gør sig skyld i et eklatant aftalebrud ved at hyre et datterselskab af et amerikansk firma til at service Thulebasen, deles af hele det politiske parnas i Nuuk. En del af det diplomatiske system i USA vil alene af denne grund formentlig dele Martin Lidegaards ønske om en hurtig udgang på miseren.

Enkel er sagen dog langt fra. Exelis Services i Hellerup, der nu har fået kontrakten til 2,4 milliarder kroner for de næste syv års servicering af Thule Air Base, er muligvis valgt som ny leverandør, ikke bare fordi selskabet var langt billigere end Greenland Contractors, men også fordi selskabet, oven i de mere banale serviceydelser kan levere en helt anden klasse af militærteknologiske tjenester, end MT Højgaard og de grønlandske håndværkere nogensinde vil komme i nærheden af. Exelis Services er et til lejligheden oprettet datterselskab af den amerikanske koncern Vectrus, der flere steder på kloden bl.a. forsyner det amerikanske forsvar med ekspertise og teknologi til global intelligence, surveillance and reconnaissance systems, network communication og integrated electronic warfare. Alt det vil kunne indgå i en opgradering af Thulebasen, så den bedre matcher USA’s aktuelle sikkerhedspolitiske udfordringer.

Dette blogindlæg optrådte i næsten samme form i Information 29. januar 2015.