Statsminister Lars Løkke Rasmussen fastholdt sin advarsel til Grønland, da han onsdag i denne uge mødtes med Kim Kielsen og den færøske lagmand Aksel Johannesen til det årlige rigsmøde, denne gang på Christiansø ud for Bornholm. ”Det vi ikke kan have, er en situation, hvor man de facto melder sig ud, men hævder at man bliver – eller varianter af samme tema”, sagde han.
Statsministeren forklarede i maj i folketinget, at bloktilskuddet til Grønland, der udgør halvdelen af det grønlandske landsstyres økonomi, vil komme til ny forhandling, hvis den grønlandske forfatning vedtages med paragraffer, der rækker udover grundloven – også selvom de først skal træde i kraft på et ukendt tidspunkt i fremtiden.
Statsministeren afviser selve tanken om en forfatning, hvor én del skal gælde inden for rigsfællesskabet, mens en anden først skal bruges i et uafhængigt Grønland. Problemet er, at det netop er sådan en forfatning, Naalakkersuisut – det grønlandske Landsstyre – har bedt Grønlands nye forfatningskommission om at skrive.
Alligevel har parterne fundet en slags kompromis, så alle kan komme videre.
Kim Kielsen gentog flere gange på Christiansø, at hans politiske mål er Grønlands uafhængighed. Men han bad meget direkte om, at pressen og andre ikke på dette tidlige stade i forfatningsarbejdet spår om dybe dansk-grønlandske konflikter.
”Lad nu forfatningskommissionen få arbejdsro, så må vi se,” sagde han indtrængende.
Statsministeren forklarede sin opfattelse af forfatningsarbejdet ved at sige, at ”man arbejder med to spor uden at tage stilling til, hvilket af dem man vil betræde,” og Kim Kielsen modsagde ham ikke.
Uanset, hvordan forfatningskommissionen udformer sit udkast, vil regeringen i København derfor fremover kunne henvise til, at hverken Kim Kielsen, det samlede Naalakkersuisut eller det grønlandske parlament, Inatsisartut, har lagt sig fast på, hvilken form forfatningen i sidste ende skal have, eller hvordan en folkeafstemning om forfatningen skal gribes an. Regeringen kan fastholde, at ingen reelt ved, hvor det hele ender, før forfatningskommissionen har afleveret sit udkast i 2020, der er sat som foreløbig deadline.
Lars Løkke Rasmussens advarsel illustrerer, hvor prekær en position, den grønlandske forfatningskommission nu står i. Kommissionen har endnu kun holdt to møder, men forkvinden, parlamentsmedlem Vivian Motzfeldt fra partiet Siumut, har i den grønlandske presse gentagne gange fastholdt, at hun vil arbejde på en forfatning for et uafhængigt Grønland og flere af kommissionen menige medlemmer støtter denne kurs. På samme måde lancerede Grønlands første Selvstændighedsminister Suka Frederiksen sidste år selve forfatningsarbejdet med klart signal om, at forfatningen vil blive en central løftestang for uafhængighedsprocessen. Ingen, der overværede debatten i det grønlandske parlament Inatsisartut, da processen startede i november, var i tvivl om, at det også var flertallets intention. Da beslutningen om at nedsætte kommissionen var truffet, samledes medlemmerne af Siumut, Kim Kielsens parti, for i bar bevægelse at afsynge en slagsang – stående og til melodien til ”We Shall Overcome”.
Det er derfor nu vanskeligt at se, hvordan kommissionen kan møde både de politiske ambitioner i Grønland, og samtidig holde sig indenfor de rammer, Danmark vil acceptere.
På Christiansø forklarede statsministeren, at forfatningen i hans optik må holdes indenfor den danske grundlov. Han lyttede fornøjet, mens Færøernes lagmand Aksel Johannesen forklarede, at færingerne i 2018 skal stemme om en forfatning, der netop vil holde sig skarpt til den grundregel.
Statsministeren mindede selv i maj om, hvordan færingerne lærte spillereglerne på den hårde måde. Færingerne lancerede i år 2000 et ønske om en 12-årig overgang til selvstændighed, men blev mødt med et hårdt svar: Hvis I fortsætter af den vej, bortfalder det danske bloktilskud om fire år. Budskabet fik forhandlingerne til at kollapse. Færingerne blev slået tilbage til start, og først til næste år – 18 år efter fiaskoen i København – skal de stemme om en ny forfatning, som altså ikke lægger op til et brud med rigsfællesskabet eller grundloven. ”Et identitetsdokument”, kaldte lagmanden det.
Statsministeren betegner ikke selv sit budskab for en advarsel eller trussel, og stemningen på rigsmødet var fin og kammeratlig. Det færøske og det grønlandske flag vajede side om side med det danske. Kim Kielsen og Lars Løkke Rasmussen underskrev en fælles erklæring, der synes at løse en årelang strid mellem Danmark og Grønland. Regeringen vil nu afsætte 30 mill. kroner hvert år i fem år til oprydning efter mere end 30 amerikanske militære installationer i Grønland, og Kim Kielsen var overordentlig tilfreds. Muligvis glæder han sig ikke kun over de 150 milioner, men også over at det er lykkedes at få statsministeren til at indgå en aftale nu, før alle detaljerne er forhandlet på plads. Aftalen er indtil videre formuleret som en hensigtserklæring, der først i løbet af efteråret skal forhandles endeligt på plads og godkendes af folketinget. Til gengæld kan Kim Kielsen benytte aftalen til at bevise sit eget værd overfor sine partifæller i Grønland, hvor han i juli står overfor en udfordrer til sin formandspost i Siumut.
Kun da det gjaldt forfatningen sporedes det grundlæggende skisma. Her vil formentlig gælde samme grænser for Grønland, som justitsministeriet i sin tid satte for det færøske forfatningsarbejde. Dengang afviste de danske jurister ikke blot, at en færøsk forfatning kunne gribe ind i statens kerneopgaver – forsvar, sikkerhed, statsborgerskab, kongehus – men også bestemmelser om de forvaltningsområder, som færøerne udmærket kunne overtage, men endnu ikke havde overtaget.
Her vil man i Grønland huske, at der stadig er mere end 30 sagsområder, som Danmark fortsat forvalter, selvom Grønland har ret til at overtage. Hvis færø-reglerne skal følges, vil forfatningskommissionen derfor være udelukket fra at beskæftige sig ikke blot med forsvar og sikkerhedspolitik og kongehus, men også f.eks. indvandring, levnedsmiddelkontrol, arbejdsskader, luftfart, ophavsret, skibsregistrering, advokatvirksomhed, meteorologi, kriminalforsorg m.m. Kommissionen består af syv medlemmer af Inatsisartut.
denne tekst blev bragt i forkortet version i Information og Sermitiaq 17. juni.
