Kinas hastige indtog i Arktis kræver “langt mere proaktiv håndtering”, lyder det i ny analyse fra Forsvarsakademiet. Danmark og Grønland står splittede i en grad, der gør det svært at møde udfordringen fra Kina i Arktis på forsvarlig vis. De interne stridigheder i rigsfællesskabet svækker kongeriget netop, hvor Kinas ekspanderer i Arktis uden tidligere tiders tilbageholdenhed. Alle de arktiske nationer kæmper med dette dilemma.
Kinesiske polarforskere i Det Arktiske Ocean: KInas forskning sikrer Kina stærke forbindelser i Arktis; nye stationer er på vej på Island og måske i Grønland. Foto: Xinhua
http://www.fak.dk/publikationer/Pages/Kina-som-stormagt-i-Arktis.aspx
Et grelt eksempel opstod i Lysekil på Sveriges vestkyst for nylig. Et kinesisk konsortium, Sunbase International, med base i Hong Kong, henvendte sig i november 2017 til Lysekil kommune. Konsortiet tilbød at bygge Skandinaviens største dybvandshavn.
Tilbuddet blev ifølge de svenske medier først holdt hemmeligt; kommunens topfolk var stærkt fristede. I Sverige som i Danmark kan lokale myndigheder frit forhandle aftaler med udlandet, og en deal kom tæt. De kinesiske forhandlere insisterede på en beslutning på bare 14 dage.
I sidste øjeblik gravede svenske journalisters frem, at konsortiets leder, Gunter Gao Jingde, i årtier har været tæt vævet ind i Kinas politiske system, og at konsortiet bl.a. administrerer 18 stykker land i Hong Kong, hvorfra det kinesiske militær opererer. (Flere detaljer: https://sentinel.tw/china-port-scandinavia-security/)
Forhandlingerne med Lysekil er nu afblæst, og en debat om øget kontrol med investeringer udefra ruller i Sverige.
Kinas kommercielle engagement i Grønland gælder i øjeblikket især to potentielle miner i hhv. Nord- og Sydgrønland, der ejes af andre, men hvor kinesisk kapital og knowhow ventes at blive bærende, såfremt projekterne realiseres. Kina har også signaleret ønske om at opføre en forskningsstation i Grønland, der i givet fald bliver den største i landet. To kinesiske sproglærere tilknyttes fra i år for kinesiske penge ungdomsuddannelserne i Sydgrønland osv. Engagementet vil givetvis vokse. Grønland efterlyser intenst flere Kinas investeringer: Formanden for Naalakkersuisut, Grønlands Landsstyre, Kim Kielsen, var i 2017 i Kina med et følge på 24, og Kinas nu offentliggjorte arktiske strategi sandsynliggør, at Kina vil øge sit fokus på Grønland.
Kina betegner sig selv som “nær-arktisk stat” — en nation med vældige arktiske ambitioner og penge til at realisere dem. Et indledende afsnit i den nye Arktis-strategi er særligt prægnant: “Den arktiske situation rækker nu videre end til dens oprindelige interstatslige arktiske og regionale natur, og den har livsvigtig indflydelse på interesser også for stater uden for regionen og for det internationale samfund som et hele, så vel som på menneskehedens overlevelse, udvikling og fælles fremtid”.
Kina vil ikke torpedere den eksisterende orden i Arktis, men ubønhørligt forfølge sine interesser i Arktis ad alle lovlige kanaler. Kina har inkorporeret Arktis i sit kolossale Belt and Road Initiative, der skal knytte Kinas økonomi tættere til Sydøstasien, Centralasien og især Europa med massive investeringer i nye havne, veje, højhastighedstog, IT-kabler, kommunikation m.v.
Kina interesser er velkendte: Nye forsyningsveje nord om Rusland kan sikre Kinas overlevelse, hvis der opstår krig i Det Sydkinesiske Hav. Klimaets kollaps i Arktis påvirker Kinas evne til at brødføde sin egen befolkning. Kina ønsker adgang til de kolossale ressourcer i Arktis: Olie, gas, mineraler, fisk, transportveje, videnskabelige data, undersøisk minedrift, arktiske enzymer osv.
Kina er hovedinvestor i Ruslands gasudvinding på Yamal-halvøen i Sibirien: det største industriprojekt i Arktis; en rørledning lægges netop nu til Kina. Island har som det første land i Europa indgået frihandelsaftale med Kina. I det finske Lapland har kinesiske milliard-investeringer skabt et kæmpe biodiesel-anlæg og et bio-papirmasse-anlæg. Andre kinesiske penge fyrer op under turismen i Nordfinland. Og på den helt store klinge arbejder regeringen i Helsinki på at fæstne Finland til Kinas Belt and Road Initiative med en jernbane, the Arctic Corridor, der skal køre fra havnen i Kirkenes i Nordnorge ned gennem Finland og videre til Estland via en ny tunnel på 80 kilometer. Se på kortet: For første gang i historien vil kinesiske varer kunne rejse i fugleflugt tværs over Det Arktiske Ocean og videre ned gennem Finland direkte til Europas hjerte.
Danmark og Grønland har ofte skændtes om Kinas potentielle rolle i Grønland. Grønland efterlyser investeringer; Danmark bekymrer sig over, om Kina vil opnå politisk indflydelse i Grønland — enten ved korruption eller ved indirekte, økonomisk pression. Danmark er optaget af USA’s sikkerhedsinteresser i Grønland og derfor ekstra sensitiv. Som tidligere omtalt i Information forhindrede statsminister Lars Løkke Rasmussen i 2016 selv, at et kinesisk mineselskab fik lov at opkøbe en udtjent, dansk flådebase i Sydgrønland — de nedslidte barakker var pludselig ikke til salg alligevel.
Kinas indtog i Arktis kræver selvsagt velkoordineret handling fra alle aktører i så lille et kongerige som det danske — og her kniber det. I Forsvarsakademiets analyse af den nye kinesiske strategi, skrevet af Kina-eksperten, adjunkt Camilla T. N. Sørensen, lyder advarslen, pænt pakket ind, som følger:
“Lanceringen af Kinas Arktis-strategi giver et godt udgangspunkt for intensiveret dialog mellem Danmark og Grønland om en langt mere proaktiv håndtering af Kinas stigende rolle og tilstedeværelse i Arktis og specifikt om, hvordan de kinesiske projekter og investeringer, som vil komme til Arktis i årene frem, kan blive til gavn for Grønland og for Rigsfællesskabet. Det er også en forudsætning for at opretholde Rigsfællesskabets troværdighed i bred forstand, at Danmark og Grønland i højere grad kan finde stærkere fælles fodslag i tilgangen til Kina i Arktis.”
Dette indlæg optrådte også i Information 19. februar 2018
