Ny bog: Grønland og den amerikanske forbindelse
FØRSTEOPLAGET ER UDSOLGT, MEN BOGEN KAN STADIG KØBES PÅ GYLDENDAL.DK
Per Stig Møller om bogen:
Breums bog er den hidtil bedste indføring i alle de problemer, vi i fællesskab står over for, og den bedste beskrivelse af de dilemmaer, muligheder og vanskeligheder, der rejser sig foran os.
Læs hele anmeldelsen her
“Hvis Grønand river sig løs – en rejse i kongerigets sprækker” udkom i 2018 og har fået fornyet aktualitet i takt med stormagternes øgede interesse for Grønland. Den blev ekstra tydelig i august 2019, da den amerikanske præsident Donald Trump bekræftede, at han i nogen tid havde diskuteret med sin stab, hvor fint det ville være, hvis USA købte Grønland.
Tag med på en utrolig færd! Tag med til Grønland, til Thule-basen, til politikerne i Nuuk og direkte ind på statsminister Mette Frederiksens kontor: Her offentliggjorde hun for første gang sin ganske banebrydende holdning til rigsfællesskabet, der senere blev helt central for hendes sammenstød med Donald Trump. Mød også stjernediplomaten Peter Taksøe-Jensen, der helt overraskende fortalte mig, hvorfor han mener, at rigsfællesskabet burde omformes til en føderation af tre uafhængige stater. Mød også tidligere statsminister Lars Løkke Rasmussen, og tag med på forsvarets skibe i Arktis og til alle de andre steder, hvor kongerigets fremtid afgøres.
Vi rejser til hjertet af et af nationens mest aktuelle dilemmaer: Hvad nu, hvis Grønland river sig løs? Hvad sker der, hvis 98 procent af kongerigets territorium løsrives og bliver en uafhængig nation? Hvordan vil det påvirke Danmark og danskerne? Vores tanker om os selv og hvor vi kommer fra? Hvad vil det betyde for de 57.000 mennesker, der bor i Grønland – og for Grønland?
Et flertal af grønlænderne støtter visionen om det uafhængige Grønland, løsrevet fra Danmark. Det betyder bestemt ikke, at de grønlanske politikere nødvendigvis vil afslutte samarbejdet med Danmark, men Grønlands egen grundlov er ved at blive skrevet, og Grønland fik for nogle år siden for første gang en Selvstændighedsminister. Det kan være uhyre svært for folk i Danmark at se for sig, hvordan Grønland skal klare sig uden tilskuddene fra Danmark; over halvdelen af de offentlige udgifter i Grønland betales med det årlige bloktilskud fra Danmark, men i Grønland peger de ivrige på Grønlands kolossale muligheder for udvinding af mineraler, olie, gas, fiskeri og turisme.
På hverdagsplan fungerer rigsfællesskabet som oftest glimrende, men modsætningen mellem de langsigtede syn på rigsfællesskabet i København og Nuuk er grel. Danmark vil gerne sammen med Grønland og Færøerne påtage sig ansvaret som arktisk stormagt. Danmark vil sammen med Grønland og Færøerne gerne udnytte den enestående, nye dynamik i Arktis, der næres af klimaforandringerne og stormagternes nye fokus mod nord. Isen forsvinder og for første gang i mennesket historie er et helt nyt ocean – Det Arktiske Ocean – ved at åbne sig for menneskelig trafik. Grønlands strategiske plads midt i denne hastige forandringsproces skal bruges til gavn for Danmark, for grønlændere og færinger, for miljøet og klimaet, for erhvervslivet og freden.
Men drømmen om det tætte samarbejde i Arktis vil være meningsløs uden Grønland, og i Nuuk står visionen om uafhængighed forrest. I 2016 skrev en ny regering i Grønland i første linje i sit regeringsgrundlag: ”Grønland er uigenkaldeligt på vej mod selvstændighed”.
Er der en vej frem for Grønland og Danmark – sammen?
Jeg udforsker i bogen dette basale dilemma i reportager, interview med de centrale aktører, rejser og besøg f.eks. hos den nu afdøde kunstmaler Per Kirkeby og den unge, grønlandske stjerneforfatter Niviaq Korneliussen, der skriver om all that postcolonial shit.
Hvis Grønland river sig løs – en rejse i kongerigets sprækker kan købes på Gyldendal.dk
Tag med på rejse til Grønland, til Thule-basen, til politikerne i Nuuk og direkte ind på statsministers Lars Løkke Rasmussens kontor, på forsvarets skibe i Arktis og alle de andre steder, hvor kongerigets fremtid afgøres.
Vi rejser til hjertet af et af nationens mest aktuelle dilemmaer: Hvad nu, hvis Grønland river sig løs? Hvad sker der, hvis 98 procent af kongerigets territorium løsrives og bliver en uafhængig nation? Hvordan vil det påvirke Danmark og danskerne? Vores tanker om os selv og hvor vi kommer fra? Hvad vil det betyde for de 57.000 mennesker, der bor i Grønland – og for Grønland?
Et stort flertal af grønlænderne støtter visionen om det uafhængige Grønland, løsrevet fra Danmark. Grønlands egen grundlov er ved at blive skrevet, og Grønland har for første gang nogensinde fået en Selvstændighedsminister. Det kan være svært for folk i Danmark at se for sig, hvordan Grønland skal klare sig uden tilskuddene fra Danmark, men i Grønland peger de ivrige på Grønlands kolossale muligheder for udvinding af mineraler, olie, gas, fiskeri og turisme.
I København arbejder regeringen i den stik modsatte retning af politikerne i Grønland. Danmark vil sammen med Grønland og Færøerne være en arktisk stormagt. Danmark vil især sammen med Grønland udnytte den enestående, nye dynamik i Arktis, klimaforandringerne og stormagternes nye fokus mod nord. Isen forsvinder og for første gang i mennesket historie er et helt nyt ocean – Det Arktiske Ocean – ved at åbne sig for menneskelig trafik. Grønlands strategiske plads midt i denne hastige forandringsproces skal bruges til gavn for Danmark, for grønlændere og færinger, for miljøet og klimaet, for erhvervslivet og freden.
Modsætningen mellem målene i København og Nuuk bliver stadig mere grel. Drømmen om det tætte samarbejde i Arktis vil være meningsløs uden Grønland, og i Nuuk står uafhængigheden forrest. I 2016 skrev en ny regering i Grønland i første linje i sit regeringsgrundlag: ”Grønland er uigenkaldeligt på vej mod selvstændighed”.
Martin Breum udforsker dette voksende dilemma i indlevende reportager, skarpe interview med de centrale aktører, rejser og uventede besøg f.eks. hos kunstmaleren Per Kirkeby og den unge, grønlandske stjerneforfatter Niviaq Korneliussen, der skriver om all that postcolonial shit.
I 2012 skrev Martin Breum ”Når isen forsvinder”. Her tog han fat i de fundamentale nybrud i Arktis, der følger af klimaforandringerne. Om Danmarks første forsøg på at orientere sig i den nye dynamik i Arktis, om Danmarks og Grønlands krav på havbunden ved Nordpolen. I 2014 udgav han ”Balladen om Grønland”; et skarpt snit i forholdet mellem Grønland og Danmark, konflikterne om uran, olie og løsrivelse, reportage fra Nordpolen og indblik i en række menige grønlænderes syn på Danmark. Bogen vandt Dansk Forfatterforenings faglitterære pris.
”Hvis Grønland river sig løs – en rejse i kongerigets sprækker” er en engageret reportagebog om nybrud i vores syn på os selv og på Danmarks og Grønlands plads i verdenssamfundet.
Vil Grønland løsrive sig fra Danmark? Hvordan skal vi forstå grønlændernes frihedstrang? Hvad sker der, hvis de finder olie? Skal Danmark hjælpe løsrivelsen på vej, eller er frihed for Grønland en vildfaren illusion? Hér går smertegrænsen mellem Danmark og Grønland. Og resten af verden lytter nøje efter. Stormagterne har fået akut interesse for Arktis i takt med klimaforandringerne.
For få år siden blev en ny leder i Grønland, 47-årige Aleqa Hammond. I dag er hun ude, men hendes budskab klinger endnu: ”Grønland bliver uafhængigt i min levetid.”Grønlands position i verdenssamfundet har ændret sig radikalt på få. Grønlands ledere mødes nu rutinemæssigt med statsledere fra hele verden.Det handler om 300 år af vores historie. Danmarks territorium krymper med 98 procent, hvis Grønland løsriver sig. Danmarks betydning i verdenssamfundet vil svinde, familiebånd og andre forbindelser blive påvirket. I “Balladen om Grønland” udfordres en række nøglepersoner i Grønland og Danmark på de afgørende dilemmaer: Ønsker grønlænderne reelt at løsrive sig fra Danmark? Hvad betyder løsrivelse egentlig i praksis? Vil Danmark lade løsrivelsen ske?
Køb bogen her: http://bit.ly/2lrUKJD
