Kim Kielsen med følge på China People’s Institute of Foreign Affairs
Det hidtil største grønlandske fremstød i Kina udfolder sig, netop mens disse linjer skrives. Grønlands politiske leder, Kim Kielsen og 24 andre topfolk fra Nuuk besøger Riget i Midten og dets 1,4 milliarder indbyggere. Besøget er historisk af mindst tre årsager.
For det første illustrerer det, at Grønland fører en aktiv og ekspansiv udenrigspolitik, selvom det danske kongeriges grundlov siger, at udenrigspolitik føres af Danmark. Skiftende ledelser i Nuuk har i mange år søgt nye partnere ude i verden for at mindske afhængigheden af Danmark. Det store besøg i Kina er det mest lysende – og kontroversielle – udtryk for denne indsats i adskillige år.
Det er første gang i det grønlandske Selvstyres historie og første gang i 12 år, at Grønlands politiske leder besøger Kina, og Kim Kielsen han har som en ægte statsleder taget sin kone med.
Besøget markerer en udstrakt grønlandsk velvilje overfor Kina. Da de grønlandske gæster ydermere repræsenterer en Selvstyre-regering, hvis erklærede mål er Grønlands løsrivelse fra Danmark, vil besøget naturligvis blive tolket i Kina som et politisk signal, og sådan er det givetvis også ment.
Det vil ikke overraske, hvis næste skridt bliver åbning af en grønlandsk repræsentation i Kina; en sådan blev foreslået i Nuuk allerede for år tilbage. At det aktuelle besøg formelt set “kun” er et handelsfremstød og ikke et politisk besøg, spiller derfor primært en rolle for jurister.
Kim Kielsen skal ikke mødes med Kinas politiske ledelse. Men besøget gennemføres på invitation af den kinesiske ambassade i København. En del af transporten i Kina håndteres af de kinesiske værter. Tænketanken Chinese People’s Institute of Foreign Affairs, der er oprettet af Kinas regering, inviterer på frokost.
Grønland rækker en meget synlig hånd ud til Kina, som griber den med kyshånd. Netop nu, hvor Kina energisk øger sin indflydelse også i Arktis, er den slags politisk. I hele den arktiske kreds vil politikere og andre iagttagere notere, at Grønland og Kina er rykket et solidt skridt nærmere hinanden og at Kinas arktiske engagement igen er vokset.
For det andet aktualiserer besøget det dansk-grønlandske rigsfællesskabs indre mekanik og et af Danmarks arktiske dilemmaer: Hvordan skal København på een gang pleje sit forhold til Grønland, Kina og USA?
De tre nationer har alle fundamental betydning for Danmark. Regeringen i København er dybt optaget af at bevare rigsfællesskabet med Grønland, og den kæmper for at finde svar på det udtalte ønske i Grønland om fuld uafhængighed.
Imens hjælper det danske diplomati, så Grønlands fremstød i Kina bliver så vellykket som muligt. Danmark går principielt ind for alt, der kan styrke økonomien i Grønland – og rigsfællesskabet. Danske diplomater har før bistået grønlandske besøgende i Kina. I 2005 var den daværende formand for det grønlandske Hjemmestyre, Hans Enoksen i Kina, andre ledende politikere har været der siden – og alle gange har de danske diplomater ydet afgørende assistance.
Danmark ønsker heller ikke at lægge for tydelige sten i vejen for Kinas interesser i Grønland. Danmark har ikke råd til at lægge sig ud med Kina; tværtimod jagter Danmark lige så ivrigt som Grønland kinesiske investorer og kinesiske købere til varer produceret hjemme. Både dronning Margrethe og Den lille Havfrue har været på officielt besøg i Kina for at understøtte den gode stemning. Men der vanskeligheder forbundet med Kinas interesse i Grønland.
Her kommer USA, Danmarks vigtigste sikkerhedspolitiske partner, ind i billedet. Danmark tåler ikke uenighed med USA om andet end småting – og Kina er ikke småting. Kina udvikler nye atombevæbnede ubåde, der vil kunne operere under isen i Det Arktiske Ocean tæt på Nordamerika. USA’s forsvar anser også derfor stadig sin base i Thule i Nordvestgrønland for helt central. Hele Grønland opfattes traditionelt som en del af USA’s sikkerhedssfære. Thule-basen forsvarer USA mod missiler fra Rusland, Nordkorea og andre, og den anses også for potentielt udgangspunkt for fly og skibe, der kan indsættes i Arktis. USA vogter med givetvis nøje over Kinas indtog i Arktis, og det samme gør Danmark.
Den danske regering forhindrede sidste år, at en kinesisk virksomhed opkøbte en nedlagt flådestation i Grønland, og Kinas interesse for Grønlands mineraler er genstand for hede diskussioner i København. Endelig frygter skeptikerne, at Kina vil forsøge at opnå politisk indflydelse i Grønland gennem store økonomisk investeringer. Kinas interesse for Grønland er en svær nød at knække: Med på det aktuelle besøg i Kina er to topchefer for Kalaallit Airports A/S, der leder efter penge til at bygge nye lufthavne og landingsbaner i Nuuk, Ilulissat og Qaqortoq i Grønland. Finder de en stor kinesisk investor, kommer det dansk-grønlandske rigsfællesskab igen på prøve.
For det tredje illustrerer Kina-besøget, hvor langt der er fra den ene ende til den anden af meningerne om Grønlands evne til at klare sig selv. I Danmark opfordrede historikeren Thorkild Kjærgaard i sidste uge til suspendering af Selvstyret. Han fik hurtigt støtte af Søren Espersen, grønlandsordfører for Dansk Folkeparti. De to mener, at især de sociale forhold i Grønland nu er så elendige, at Danmark bør overveje at sætte Selvstyret på stand-by.
I den anden ende af spektret står Kim Kielsen & Co. så i Kina, hvor de udstiller hele batteriet af Grønlands potentialer. Anført af Kim Kielsen markedsfører den store delegation fisk og rejer, turisme, mineraler og vandkraft. De bygger på en succes: Grønlands eksport af fisk og rejer til Kina er i hastig vækst. Kinesiske penge understøtter planerne om udvinding af sjældne jordarter og uran i Sydgrønland og zink i Nordgrønland. Kinesiske turister myldrer i Grønland og flere er på vej. Kina vil gerne bygge en større forskningsstation i Grønland.
Kinas ledelse erklærede i juni i år, at den nye sørute fra Asien til Europa nord om Rusland nu betragtes som en del af Kinas kolossale Belt&Road-initiativ. Nordøstpassagen kaldes nu Isens Silkevej” – the Ice Silk Road. Kina er allerede dybt involveret i olie- og gas i Ruslands arktiske Yamalprovins og Norge, Island, Finland bejler alle til de kinesiske investorer. Kina er på vej til for alvor at blive en arktisk aktør, og også Grønland åbner gerne døren.
Dette blogindlæg optrådte i let revideret format i Sermitsiaq 3.11 2017
