Grønlands landsstyre prøvede egentlig at trække en klage til FN over den danske regering tilbage. Men nu har FN taget sagen op på egen hånd og undersøgt arbejdet med at rydde op efter USA’s gamle militærbaser i Grønland. Det største problem er mangel på informationer om, hvad der kan gemme sig af farligt affald, lyder konklusionen.
Det vakte opsigt, da FN’s særlige menneskerettighedsrapportør for farligt affald, Baskut Tuncak, i begyndelsen af året modtog et brev fra Grønlands daværende udenrigsansvarlige, Vittus Qujaukitsoq, med anklager om, at den danske regering ikke gjorde nok for at rydde op efter den amerikanske koldkrigsbase under den grønlandske indlandsis, Camp Century, og de øvrige militærbaser i landet.
Det fortæller Baskut Tuncak, der netop har færdiggjort et ti-dages besøg i Danmark og Grønland.
»Selv før dette brev var der nyheder ude om Camp Century og restaffaldet, så det var noget, vi allerede havde kig på. Men omstændighederne omkring brevet og det unikke i at have en udenrigsansvarlig til at sende et brev med beskyldninger mod sin egen regering var noget, der fangede vores opmærksomhed,« siger Baskut Tuncak.
Lignende breve sendte Vittus Qujaukitsoq til to andre menneskerettighedsrapportører under FN’s Menneskerettighedsråd.
Klagen var den første fra Grønland over Danmark til FN nogensinde, og den markerede en alvorlig optrapning af en serie uoverensstemmelser mellem Grønland og Danmark. I klagen fra Naalakkersuisut, det grønlandske landsstyre, blev Danmark beskyldt for at krænke det grønlandske folks menneskerettigheder.
»Det handler om at få den danske regering til at behandle Grønland ordentligt. Vi har krævet et svar i fire år. Det er essensen,« sagde Vittus Qujaukitsoq dengang til Information.
Meget mørklagt
Kort tid efter indleveringen af klagen blev Vittus Qujaukitsoq fyret som udenrigsansvarlig og klagen trukket tilbage. I Nuuk opstod der diskussion om, hvorvidt Qujaukitsoq havde haft resten af Landsstyret bag sig, da han klagede til FN.
I Geneve besluttede Baskut Tuncak dog alligevel at forfølge klagen. FN’s special rapporteurs opererer autonomt og beslutter selv, hvordan de behandler de information, de modtager – også selv om de bliver trukket tilbage igen.
FN’s særlige rapportør for farligt affald havde i forvejen planer om et besøg til Danmark og Grønland, men brevet betød, at den grønlandske del af besøget steg i prioritering, siger Baskut Tuncak.
Sagen drejer sig om oprydning efter 32 amerikanske militærinstallationer i Øst- og Vestgrønland. De fleste blev nedlagt, da Den Kolde rig ophørte, mens Thule Air Base stadig er i drift.
Mest kendt er Camp Century cirka 250 kilometer øst for Thule Air Base, hvor det amerikanske forsvar fra 1958 til 1966 byggede et kompleks af værksteder, boliger og laboratorier i tre kilometer tunneler under indlandsisen. Anlægget fik energi fra en atomreaktor, der også var placeret under isen. Da projektet blev lukket, blev atomreaktoren fjernet, men en ukendt mængde spildevand og andre materialer blev efterlads under isen.
Mangel på informationer og manglende gennemsigtighed fra de amerikanske styrker om, hvilke former for farligt affald – herunder kemisk og radioaktivt affald – som det amerikanske forsvar har efterladt i Grønland, lyder vurderingen fra FN’s særlige menneskerettighedsrapportør.
Det gør det sværere at rydde op og finde ud af, hvad der kan være af langsigtede konsekvenser for omgivelserne.
»Hvornår, hvor, hvad. Alle de informationer er noget mørklagt. Og i nogle tilfælde meget mørklagt,« siger Baskut Tuncak.
»Der hersker stadig usikkerhed, og det virker som om usikkerheden er dybt forankret. Det er meget svært for alle parter at komme til en løsning på problemet og sikre, at oprydningen bliver tilstrækkelig,« siger han.
Han nævner som en positiv udvikling, at regeringen i juni i år indgik en aftale med Selvstyret i Grønland. Danmark vil over seks år afsætte 180 millioner til oprydningen i Grønland.
Penge nok?
Aftalen kom først i stand efter, at regeringen blev orienteret om, at Baskut Tuncak var på vej til Grønland. Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) stillede det relativt store beløb i udsigt, før han havde sikret sig Folketingets tilslutning. Pengene skal nemlig findes i Forsvaret, hvor der først nu forhandles om et nyt forsvarsforlig for de kommende seks år.
Havde Lars Løkke Rasmussen ventet på de forhandlinger, der nu er i gang med folketingets partier om næste forsvarsforlig, ville aftalen ikke have været på plads, før Tuncak tog til Grønland.
»Det er noget skuffende, at det tog så lang tid, før den aftale kom i stand. Når det er sagt, virker aftalen og begge parter oprigtige i deres villighed til at adressere spørgsmålet og sikre, at de tidligere militærbaser og deres omgivelser er sikre,« siger Baskut Tuncak.
En dansk undersøgelsesmission har siden været ved Camp Century for at indlede målinger og potentiel oprydning af radioaktivt og andet amerikansk affald.
Der er dog en bekymring for, om 180 millioner er tilstrækkeligt til at rydde op efter mere end 30 militærbaser, bemærker den særlige rapportør. Til sammenligning kostede det 250 mio. kr. at rydde op efter den danske militærbase Grønnedal i Sydgrønland.
Under opholdet i Grønland har det ikke været muligt for den særlige rapportør at besøge nogen af de nedlagte amerikanske anlæg, og han har heller ikke havde været i stand til at få kontakt med Vittus Qujaukitsoq.
Det samlede besøg i Danmark og Grønland skal munde ud i en rapport med anbefalinger, der bliver præsenteret til FN’s Menneskerettighedsråd til september næste år.
