Grønlands hidtil mest markante fortaler for løsrivelse er nu opstillet til Folketinget forud for det kommende valg. Efter heftig intern debat besluttede det regerende Siumut-parti torsdag aften 28.5, at Aleqa Hammond, tidligere formand for Naalakkersuisut, det grønlandske landsstyre, nu stilles op på partiets liste. Aleqa Hammonds fans på Facebook har i nogen tid kunne læse, hvordan hun glæder sig til et politisk comeback.
Aleqa Hammond satte i sin korte regeringstid i Grønland frem til september 2014 fede streger under alt, hvad der skiller Grønland og Danmark, og en del danske politikere vil sukke dybt ved tanken om, at hun nu er storfavorit til en af de to grønlandske pladser i Folketinget. Andre vil fryde sig over, at Grønland med Aleqa Hammond i Folketinget vil være sikret øget opmærksomhed i de danske medier og i den danske offentlighed, som i grønlændernes øjne ofte er håbløst uoplyst om livets gang i Grønland. Rød blok i Danmark kan glæde sig over, at Socialdemokraternes søsterparti i Grønland nu synes sikker på den ene grønlandske plads i Folketinget, og at den anden udmærket kan gå til venstrefløjspartiet Inuit Ataqatigiit, der er Grønlands største oppositionsparti. De fire nordatlantiske stemmer – to fra Grønland, to fra Færøerne – har før afgjort, hvem der sidder på et flertal i Folketinget.
Bliver Aleqa Hammond valgt, har vi garanti for en fortsat ophedet debat om Grønlands og Danmarks indbyrdes forhold.
I 2013, da hun blev formand for det grønlandske Selvstyre, blev hun hurtigt kendt for sin evne til at italesætte det grønlandske ønske om uafhængighed. Hun markerede straks, at hun forestillede sig uafhængighed ’i min levetid’. Et interview i Information, hvor hun pegede på ’bløde løg og brun sovs’, som bedste, Danmark har givet Grønland, er blevet en del af hendes brand.
Hun nedsatte en kontroversiel Forsoningskommission, der til stor irritation for mange danske politikere hurtigt blev sat til at kulegrave både Danmarks og de grønlandske politikeres ansvar for de forhold, som mange grønlændere opfatter som overgreb begået under kolonitiden. Forsoningskommissionen var Aleqa Hammonds bud på, hvordan grønlænderne kan slutte fred med deres fortid og dermed finde kræfter til arbejdet for løsrivelsen.
Den nu 49-årige Hammond førte også an i en hård politisk proces, der førte til, at et lille flertal i Inatsisartut, det grønlandske parlament, i efteråret 2013 ophævede forbuddet mod udvinding af uran i Grønland. Helle Thorning-Schmidts regering med udenrigsminister Villy Søvndal i spidsen gjorde en indædt men forgæves indsats for at forhindre beslutningen. Siden indledte Aleqa Hammond et uforsonligt opgør med Helle Thorning-Schmidt og den danske centralforvaltning om, hvorvidt det er Danmark eller Grønland, der har den endelige magt over den grønlandske uran. Den danske regering mener, at uranen udgør et sikkerhedspolitisk dilemma, og at håndteringen og salget af den til udlandet derfor i sidste ende må underlægges dansk kontrol. Aleqa Hammond stod stejlt på, at magten over uranen er Grønlands fuldt og helt, eftersom Grønland i 2009 fik retten til den grønlandske undergrund, da Grønland fik Selvstyre.
I den hurtige avisdækning af Grønland bliver det derfor ofte glemt, at Aleqa Hammond samtidig til fulde anerkender de stærke bånd til Danmark. I bogen ’Balladen om Grønland’ fra 2014 gjorde hun det klart, at Danmark efter hendes mening altid vil være Grønlands nærmeste allierede: ”Historien mellem Danmark og Grønland er meget vigtig. Vi har 300 års samarbejde bag os. Vi har formået at opbygge et fantastisk samarbejde, som man ikke bare lige skaber med et andet land – med Island eller Canada. Danmark vil stadig være vores tætteste samarbejdsland, efter at vi har opnået selvstændighed. Grønland vil have ændret status politisk, men jeg er sikker på, at vi vil blive ved med at samarbejde på alle leder og kanter i mange, mange år fremover. Alt andet ville være underligt. ”
Ved landstingsvalget i Grønland i 2013 høstede Aleqa Hammond flere stemmer, end nogen grønlandsk politikere tidligere havde opnået, og hun nyder stadig betydelig opbakning. Der er tre andre kandidater på Siumuts opstillingsliste, men ingen med tilnærmelsesvis samme politiske pondus og erfaring: Aleqa Hammond har været medlem af Grønlands politiske ledelse i flere omgange og udviste som chef efter valget i 2013 en så resultatorienteret evne og lyst til gennemtrumfe sin egen politik, at hun splittede det politiske miljø i Grønland som aldrig før.
Aleqa Hammond faldt fra magtens tinder i efteråret 2014, da det viste sig, at hun i en række tilfælde havde ladet den grønlandske landskasse lægge ud for flybilletter mv. til hendes egen familie. Skandalen tvang hende til at søge orlov, opgive posten som formand for landsstyret og formandsposten i Siumut, hvorefter hun var ude af det politiske billede. Efterfølgende undersøgelser klarlagde dog, at hun intet ulovligt havde foretaget sig, selvom håndteringen af hendes private økonomiske forhold var i strid med ordentlig forvaltningsskik. Hun har ifølge den grønlandske presse ryddet alle mellemværende med landskassen af vejen, og kan nu tilsyneladende vende tilbage i skrammet, men ellers fin form.
Partiledelsens beslutning om at lade Aleqa Hammond opstille vil støde de mange, der var oprigtigt forargede over bilagsskandalen, plus hele den grønlandske opposition, der holder hende ansvarlig for en alvorlig forsuring af det politiske miljø i Grønland og af forholdet til Danmark. Hovedbestyrelsen i hendes parti overvejede i nogle dage, om det var klogere at forsøge at passivisere Aleqa Hammond ved at nægte hende opstilling, men den kurs ville med sikkerhed have skabt stor bitterhed blandt hendes tilhængere og i øvrigt skabe risiko for at hun ville skifte parti og dernæst udfordre sine gamle partifæller fra nye fronter.
Oppositionspartiet Inuit Ataqatigiit ventes at opstille bl.a. det nuværende medlem af Folketinget, Johan Lund Olsen. Grønland har haft to pladser i Folketinget, siden en ændring af Grundloven i 1953 afsluttede kolonitiden og gjorde Grønland til en del af Danmark.
